Gigantiske Cumbuco

Selvom byens størrelse er til at overse, så kender de fleste kitesurfere alligevel til det brasilianske fiskerleje Cumbuco, der ligger i delstaten Ceara små 30 km. nord fra Brasiliens femtestørste by Fortaleza.
Byen huser i dag 2800 indbyggere og gennemgår i øjeblikket en rivende udvikling fra at være en ukendt landsby til i stigende grad at forvandle sig til en verdenskendt legeplads. En udvikling som de lokale politikere, der holder til i nabobyen Caucaia, endnu ikke helt har forstået potentialet af. Derfor snyder førstehåndsindtrykket af byen meget let de fleste når man ankommer til Cumbuco. De offentlige kroner, eller reais som valtuaen i flertal hedder i Brasilien, bruges der ikke ret mange af her. Der ligger skrald i gaderne og alt bærer præg af at være træt og nedslidt.
Med lidt velvilje opdager man dog at Cumbuco gemmer på et skattekammer af rigdom og oplevelser. For man kommer ikke til byen for at studere arkitektur eller kunst. Her kommer Cumbuco hurtigt til kort. Men naturen og kulturen lever i bedste velgående i byen. Den studeres bedst levende og på nært hold.
Først kulturen. Brasilianerne i Cumbuco er glade for besøg fra udlandet. Det mærker man tydeligt. Bevæger man sig ned på stranden og over til de lokale fiskere, så vil de gerne fortælle om deres arbejde og tage en med på en sejltur.
Og det er mere interessant end man måske umiddelbart skulle tro. Fiskerne er nemlig usædvanligt hårdhudede. De benytter sig på vandet af såkaldte Jangadaer, der er et lavtbundet træskib med et enkelt sejl. Det minder mest om et bredt windsurfbrædt med trekantet surfsejl af stof. Der er intet sted at søge ly for vejret og intet lastrum at placere fangsten i. Alligevel sejler fiskerene uden at hæve øjenbrynet op til 60 km fra kysten og sover gerne flere nætter på vandet på den flade rig - under åben himmel. Men for at komme så langt skal båden først søsættes. Det sker via stammer af palmetræer som placeres foran og forneden båden, alt i mens fiskerne i fælles flok er sammen om at skubbe de tunge Jangadaerne over stranden og ud i vandet. Bestræbelserne er dog sjældent nytteløse, da det tilstødende hav er særligt rigt på fisk og skaldyr.
De bringes dagligt fra bådene og ind til Cumbucos bymidte, nærmere bestemt fiskestanden, hvorfra man kan købe ferske fisk og friske skaldyr.
Fiskemarkedets varer har ikke har været nedfrosset, da alt er nyfanget og opbevaret i spande fyldt med saltvand for at holde friskheden ved lige. Et kilo hummer (eller langustere) koster lige under 10 reais (30 kr.) Det beløb får man som oftest to store hummere eller tre små for.
Ved tilberedning dyppes hummerne hele i kogende vand tilsat masser af salt i to til tre minutter. Derefter tages hummeren op, skjoldet flækkes med en meget skarp kniv, og halen skæres over i leddene. Serveres med ristet brød, garneres med limefrugter og tilføres hvidløg efter behag. Easy living! Når man nu alligevel har købt limefrugter ind til aftensmaden kan man ligeså godt gemme nogle stykker til den brasilianske nationaldrink - Caipirinha - der består af seks limebåde der mortes i et glas, hvorefter det fyldes med knust is, rørsukker og Cachaca, der er brændevin lavet på rørsukker. Alt laves lokal eller vokser lige om hjørnet.
Kulturen omfatter også Capoeira, der er en kampdans oprindeligt skabt i det 16.årh. af afrikanske slaver, der blev fragtet til Brasilien som arbejdskraft. De kunne ikke boksetræne i det åbne, da det hurtigt ville blive bragt til ende af slaveejerne, hvorfor de måtte ty til at forklæde deres kampsportstræning som en lokal dans. Capoeira udøves i Cumbuco fast hver tirsdag, torsdag og søndag. Det sker i byens indrætsområde og på pladsen i midtbyen. Her er alle velkomne til at deltage for blot 10 reais om måneden (30 kr.). Her lærer man lynhuritigt de lokale at kende. Har man mod på mere og spøger man de lokale så vil alle gerne lære fra sig på stranden. De elsker det og sætter en ære i at videregive færdigheden. Selvom Capoiera er en dans, så skal man ikke undervurdere det. Capoiera er fysisk lige så hårdt som boksning og rigtigt god træning.
Naturen:
Her vokser alt det vi danskere mangler derhjemme. Og sjovt nok så ligner de ikke det man køber i supermarkedet i Danmark. Frugterne er nemlig frisk herovre og bliver ikke tilskåret eller forberedt den lange skibsfragt til Europa. Det betyder at kokosnødder er store, grønne og saftige (et hul til sugerøret og så er der frisk og velsmagende kokosvand -ikke mælk) og bananaer fåes i alle mulige størrelser. Samtidigt så vokser rørsukker, lime, mango, passionsfrugt og ananas i næsten alle folks haver. Man har rigt mulighed for at leve sundt og billigt.
Solen og vinden er nok det som tiltrækker de fleste folk til Cumbuco. Delstaten Ceara er i brasilien kendt som solskinsstaten, hvilket er noget man hurtigt får at føle på kroppen hvis solcremen glemmes om morgenen. Der er året rundt så varmt at man ikke behøver andet end shorts og klipklappere (de berømte brasilanske Havaianas kan købes overalt og koster ikke mere end mellem 12 og 16 reais - 36 kr. til 48 kr. parret - modsat derhjemme hvor de i reglen koster 300 kr.). Om aftenen kan man tage en T-shirt på, men det er ikke for at holde varmen. Luften holder sig over de 30 grader og temperaturen i vandet lige under.
Men det er for alvor vinden som har gjort Cumbuco populært og kendt. Området er intet mindre end en magnet når det gælder vind, hvilket er rart da det virker kølende på den solvarme krop. I perioden Juli til December blæser det så meget at kitesurfere fra hele verden drager til det lille fiskerleje hvor havet bliver ligeså meget legeplads som levebrød. Ceara ligger nemlig lige der hvor det blæser mest. Det skyldes at det frodige Amazonas i indlandet danner en masse varme der i enorme mængder pumpes op i atmosfæren, mens vinde (trade winds) i sammenstød over og under Ækvator-linien fra havsiden også sender luft i opadgående retning i en region der kaldes Intertropical Convergence Zone. Al den opstigende luft skal ned et-eller-andet sted og det er præcis her at Ceara ligger placeret. Derfor blæser det i vindmånderne ofte mellem 8 og 15 sekundmeter, hvilket er som skabt til kitesurfernes drager. Vinden starter som oftest omkring 10 tiden om morgenen og løjer af ved aftentide. Det er om morgenen at vinden drejer fra at blæse fra land til at blæse skråt ind mod land. Og i modsætning til derhjemme har man i Cumbuco alene brug for shorts når man bevæger sig ud i vandet, hvilket betyder at våddragten skal efterlades i skabet.
Mens vinden for det meste er konstant og stabil så er strandene i Ceara altid lange og brede. Det gør området særdeles velegnet til begyndere og giver mulighed til de øvede for at tage lange ture med vinden i ryggen uden det store kantgreb (downwindere). Det sker alt i mens en beach-buggy (strandbiler lavet af ombyggede folkevognsbobler) følger med langs stranden altid klar til at samle en op når man bestemmer sig for at søge ind til land.
Fra Cumbuco by er der 8 km. til flatvandssøen Cauipe, hvor kitesurfere med hang til hop og rotationer holder til, mens der er 15 km til bølgespottene Taiba og yderligere 30 til Paracuru.

Lej et hus i dejlige Cumbuco

Villa Branca er et meget smukt beliggendes hus lige ved stranden udenfor Cumbuco by. Huset har 6 værelser med totalt 15 sengepladser. 6 dobbeltsenge og én barneseng med plads for tre børn.

Alle værelser har ventilator og det største værelse i huset har også aircondition. Badeværelser med toilet og varmvands brusere.

Huset har et køkken og vaskerum samt en stor stue med kabel TV. Indretningen i huset er simpel men komfortabel.

Foran huset mod stranden findes en stor swimmingpool med rutsjebane for børn samt en ikke opvarmet Jacuzzi afdeling i selve poolen. Ved siden af swimmingpoolen findes en stor grill og bar hvor man kan grille kød og andre lækkerier.

Udgangen til stranden er lige ved swimmingpoolen. Til huset hører også en lille græsplæne som kan benyttes for dem der vil. Der findes hængekøjer i huset der let kan hænges op på de forskellige kroge der findes overalt i og udenfor huset.

Huset har en så kaldt ”casseiro” hus passere der bor lige bagved huset som er behjælpelig med diverse ting. Indkøb, rengøring, vanding af græsplæne med mere. Inkluderet i husleje er rengøring, håndklæder og skifte af sengetøj. For ekstra beløb kan morgenmad ordnes dette betales direkte på plads til hus passeren.

Huset er perfekt for en gruppe kite surfere eller én eller flere familier.

Bemærk at prisen er ens uanset hvis én eller flere personer lejer huset.

Læs mere om Villa Branca her:

Rejser Brasilien

Brasilien er landet med Rio de Janeiro, Salvador, Foz do Iguacu og mange andre destinationer man ikke havde troet mulige! Det er vores udsøgte fornøjelse at præsentere Brasilien - Sydamerikas største land.

I løbet af de seneste årtier har vi i Net Travel Service igennem et ekspanderende netværk af Brasilien-kyndige, og ved konstant at holde os orienteret om udviklingen på den brasilianske rejsescene, opbygget en stadig større viden om Brasilien som destination, og om landet generelt. Vi er med andre ord håbløst forgabte i Brasilien og den brede vifte af oplevelser landet med det uendelige areal kan byde på. Det skal understreges at henvisningerne til nedenstående destinationer, kun er et udsnit af de steder vi omtaler på vores hjemmeside.

Det anbefales at søge videre inspiration på den komplette liste, som findes under menuen "Brasilien", eller at spørge vores personale. Vi har på denne hjemmeside delt landet op i i seks forskellige regioner (i virkeligheden består landet dog af 27 delstater, så inddelingen er alene vores), som vi mener bedst kan kategorisere de mange flotte destinationer set ud fra stedernes særpræg, aktiviteter og klima. Det er i henhold til disse regioner vi anbefaler at man overordnet anskuer landets destinationer, da man ved denne deling nemmest kan udlede de helt konkrete særpræg hver region har. De seks regioner er: Rio og den grønne kyst, Nordøstbrasilien, Amazonas, det Sydlige Brasilien, Pantanal og endelig Foz do Iguacu. Rio og den grønne kyst dækker selvsagt over blandt andet den verdensberømte by i bunden af Guanbara-bugten, Rio de Janeiro; en by som vist ikke behøver en større introduktion, men som er kendt for sit billedskønne udseende, der kan iagttages fra højderne ved den berømte Jesus-statue og på Sukkertoppen. Udover dette finder man inden for nær afstand det gamle smukke fiskerleje Paraty, hvor tiden har stået stille i mange år og derfor er en unik perle, hvad angår det oprindelige brasilianske fiskerliv på et et af de smukkeste stykker af verdens smukkeste kyststrækning. Et andet, mere ekslusivt alternativ, er Angra dos Reis der er det i denne region der er bedst til snorkling og dykning, men hvis omkringliggende smukke og frodige bjerge bestemt også er en udflugt værd. Nordøstbrasilien er ligeledes et sted man kan nyde aktivt eller i mere afslappet tempo.

Hvis man i flæng nævner steder som Recife, Natal, Canoa Quebrada, Jericoacoara, Salvador og Morro de São Paulo, dukker der op i bevidstheden, en masse billeder af lange, brede sandstrande, sublime middage og kølige drinks i palmeskygge, og brasilianske nætter med glæde, smil og dans. Det er kysten i denne del af landet som trækker flest folk til, men har man brug for andre argumenter end strande i verdensklasse for at kunne lokkes dertil, så kan de helt sikkert findes i den indre del af denne nordøstlige region.

Her, skåret ned igennem det høje plateau, der ligger som en rygrad løber igennem et centralt stykke af det sydamerikanske kontinent, findes den meget smukke nationalpark Chapada Diamantina. Ligheden med Nordamerikanske Grand Canyon er slående, og Chapada Diamantina trækker hvert år også mange trekking-entusiaster til, da terrænet her, med de kuperede stier og den smukke natur, er perfekt til udfordrende vandreture. Disse vandrende turister benytter samtidig lejligheden til at bo et par dage i den charmerende gamle guldgraverby Lencois.

Amazonas, også kaldet verdens lunge, er både verdens største tropiske regnskovsområde og verdens længste flodsystem. Folk ankommer til byen midt i junglen, Manaus, for fra denne base at begive sig ud på eventyr i det komplicerede flodsystem og "den grønne mur" som den tætte skov med det blomstrende dyreliv også kaldes. Her i Net Travel Service sætter vi en dyd i at kunne tilbyde komfortable måder at opleve junglen og floden på, samt at gå den alternative vej til afsides steder hvor det kun er skoven, floden, dyrene og de få lokale der kan høre én. Sådan som man helt sikkert vil opleve det under et ophold i utrolige Xixuau- reservat, der ligger 35 timers sejlads oppe ad floden, gemt inde i en af de mange smukke lysninger langs flodbreden, hvor naturen er så uberørt og man kun bevæger sig rundt langs smalle stier og eller på floden i kanoer. Pantanal er det oplagte alternativ til Amazonas.

Her findes også tæt regskovsvækst, som det tilmed er tilladt at udforske på en lidt anden måde, eksempelvis ved flyde med strømmen ned af de krystalklare og levende flodgrene, som strækker sig ud i området omkring Bonito. Men også langstrakte sumpområder karakteriserer dette faktisk meget store område med betegnelsen Pantanal. Det er i realiteten også i disse sumpområder, at man i Brasilien finder de bedste muligheder for at iagttage et eksotisk og velbevaret dyreliv.

Vandfaldet Foz do Iguacu er for det første, på alle måder en så stor en oplevelse, at vi har valgt at klassere det for sig selv, men også dets beliggenhed spiller ind på dette valg. Som det nøjagtige punkt hvor grænserne mellem de tre lande Brasilien, Argentina og Paraguay mødes, troner det imponerende kompleks af vandfald sig op igennem den grønne regnskov. Ord kan ikke beskrive følelsen af at stå på den brasilianske side, og have udsyn over hele det kilometerbrede system af vandfald, eller at stå helt tæt på de øredøvende og brusende vandmasser på den argentinske side, eller at tage ud på en hæsblæsende og våd tur ned af floden i speedbåd, helt hen til foden af vandfaldet.

Det Sydlige Brasilien er måske i mindre grad end de andre destinationer, kendt for sin tiltrækningskraft på eventyrlystne turister. Men ikke desto mindre gemmer der sig i dette områdes to mest oplagte rejsemål, mange meget alternative og utrolig anderledes oplevelser af arkitektonisk, kulinarisk og kulturel art.

I Brasilia, landets futuristiske hovedstad, der i tresserne blev grundlagt på høje idealer om igennem denne nye super-funktionelle fremtidsby, at udstråle fremsynethed, dynamik og eksplosiv udvikling på vegne af en befolkning i næsegrus beundring. Efter mange års administration fra byer født ud af kolonialismen, skulle brasilianerne i løbet 1960'erne have deres helt egen hovedstad. I dag kommer folk for at se den storslåede moderne arkitektur, muligvis Sydamerikas bedste, de mest kendte tegnet af legenden Oscar Niemeyer.

Ikke langt fra kysten og fra Rio, ligger kæmpen São Paulo. Som Sydamerikas største by, industrielt knudepunkt og som mål for fattige Nordøstbrasilianere der søger arbejde, er den som man bedst forestiller sig den: Stor, overbefolket og tungt trafikeret. Men samtidig har alle disse impulser skabt en fascinerende atmosfære, og et nationalt centrum for kunst, musik, film og andre kulturelle innovationer. São Paulo er kulinarisk set utrolig. Her findes utallige Churrascarias, og den store japanske befolkning har blandt andet sat deres præg på byen i form af mange gode og særdeles billige sushi-restauranter. Også kulturelt og befolkningsmæssigt kan Brasilien prale af en blomstrende diversitet, og en af de største oplevelser ved et besøg i landet er netop den meget hjertevarme og yderst gæstfri befolkning.

I de tusindvis små flækker og i storbyer som São Paulo, Rio de Janeiro og Salvador render man ind i en etnisk set meget farverigt sammensat befolkning, der stolt brøster sig af en kultur som netop afspejler at landet er et sammenrend af kulturer fra hvert verdenshjørne, som kolonialismen eller den senere industrialisering har ført sammen og givet den spændende fællesbetegnelse "brasiliansk". Således trives der blandt den brogede befolkning af hvide og sorte, asiater og indianere, en populær talemåde: "25% europæer, 25% afrikaner, 25% japaner, 25% indianer = 100% brasilianer".

Brasilien er altså virkelig et pragteksempel på tolerance og accept af menneskelig forskellighed, ja, denne overbevisning er måske selve kernen i den nationale ånd: Jo mere diversitet, jo mere rigdom. Og i samspil med den ligeså varierede natur i Brasilien, kommer den brasilianske livsstil eksempelvis til udtryk, ved glæden de udsøgte kulinariske oplevelser kaster af sig, og i de farverige folklore-relaterede begivenheder, hvoraf karnevalet nok er den mest kendte. Ligeså meget kulør sættes der på fodbold, brasilianernes store lidenskab. Det er nok igennem den hæder de har høstet på alverdens fodboldbaner, at brasilianerne tydeligst har plantet dem selv og deres land i andre folks bevidsthed, men indenrigs nyder sporten særdeles gode kår og landet spyer i en stadig strøm talenter ud til resten af verden.

Vi håber at denne introduktion har vækket interessen for det land som det er så svært at stå for, og at De derfor vil gå på videre opdagelse på vores hjemmeside - og i sidste ende berige Dem selv med et besøg i Brasilien, hvilket nok er den bedste anbefaling vi herinde fra kan give. På hjemmesiden findes udover beskrivelsen af de mange destinationer, forslag om udflugter på de forskellige steder og tilbud om en lang række hoteller. Desuden har vi krydret hjemmesiden med forskellige ting fra Brasilien, således at den kan fungere som introduktion til Brasilien som ferieland. Vi stiller med glæde vores kompetence til rådighed, både hvad angår gode tilbud og råd i planlægningsfasen, men også under rejsen. Andet er der slutteligt ikke at sige, end at Brasilien ligger for ens fødder og med glæde venter på at blive udforsket...

Brasilienspecialisten - http://www.brasilienspecialisten.dk/

Rejser til Morro de Sao Paulo

Øen Tinharé ligger ca to timers sejllads fra Terminal Marítimo i Salvador. Den lille destination Morro de São Paulo vogtes af fyrtårnet og ruinerne af det gamle kolonifort fra år 1630, bygget som forsvar mod europæiske pirater. Her findes en ekstrem frodig vækst, flere skønne strande og en afslappende atmosfære. Indimellem afbrydes stilheden på strandene af lyden fra traktorer, der er øboernes eneste transportmiddel.


Stranden Segunda Praia (strand nr. 2) er temmelig "trafikeret", da man her finder den største koncentration af strandbarer og dansesteder.

Vil man undgå at blive forstyrret af musikken om natten, anbefales det i stedet at overnatte på strand nr. 3 eller nr. 4.

Fra Morro de São Paulo afgår daglige bådudflugter, samt dykker- og fisketure. Ponta de Castelhanos er et godt bud på dykning.En anden værdsat feriefornøjelse er at leje en hest og ride lange ture langs strandene.

I sommerhalvåret og på store helligdage bliver øen velbesøgt, men søger man væk fra byen, finder man let mere fred og ro. Der findes hundredevis af pousadas på øen, i sommermånederne fra december til marts er det dog en god idé at forudbestille værelser.

Lige syd for Morro de São Paulo, ligger den jomfruelige naboø Boipeba, med et mere begrænset udbud af overnatningsmuligheder.

Vejen dertil

Det at komme til Morro de São Paulo er i sig selv en sjov oplevelse og kan gøres på forskellige måder: Med Fly Fra Salvador lufthavn er der to flyselskaber Addey og Aero Star der flyver til Morro de Sao Paulo. Flyvetiden er cirka 20 minutter. Normalt er der fly fra tidlig morgen klokken 08:00 frem til 15:30 om eftermiddagen. Prisen er cirka 180 brasilianske real cirka 550 danske kroner per vej plus reservationsgebyr (August 2008).

Der er 6 afgange fra Salvador og det modsvarende fra Morro de Sao Paulo hvor de sidste fly fra øen er ved 16-tiden. Tiderne kan variere, så check derfor med os inden afrejse til Salvador. Med båd Den uden tvivl nemmeste måde at nå dertil er at snuppe katamaranen i Salvador, der afgår flere gange dagligt fra kl. 08:30 til kl.14.00 fra havnen ved Mercado Modelo. Turen varer ca. 2 timer.

Vender man efter opholdet på øen tilbage ad samme vej, afgår katamaranfærgen fra Morro de São Paulo mellem kl.09.00 og kl. 15:30. På søn- og helligdage er der mindre afgange. Til tider kan vejrforholdene medføre at katamaranen bliver aflyst og rejsen bliver gennemført via en kort sejlads og videre ad landvejen med bus.

Denne rejse kan tage op til 4 timer så hvis man skal videre med fly skal man huske at tage af sted fra Morro de Sao Paulo i god tid.

Med bus og båd:
Busselskaberne Aguia Branca og Sao Geraldo kører til Valença den nærmeste by på fastlandet i forhold til Morro de Sao Paulo. Fra Valença kan man tage båden til Morro de Sao Paulo. Der er to alternativer, med speedbåd på 20 minutter eller normal båd cirka 2 timer.

Et andet alternativ er at tage færgen til øen Itaparica fra båd terminalen Sao Joaquim i Salvador. Vel ankommet i Itaparica tager man med bus eller van til Valença som tager cirka halvanden time hvorfra man sejler til Morro de Sao Paulo som beskrevet for oven.

Hvilken måde er bedst?
Hvis man ikke har travlt og gerne vil se lidt mere af landet så er turen med bus og båd en dejlig måde at tage til Morro de Sao Paulo. En smart kombination er at enten sejle med katamaran eller tage med bus & båd derud og flyve tilbage til Salvador.

Mere information om Morro de Sao Paulo

Juma Lodge i Amazonas Brasilien

Juma Lodge ligger cirka 100 kilometer fra Manaus hovedstaden i Amazonas. Turen til lodgen tager omkring 3 timer med båd og bil. Juma Lodge er bygget på pæle for at beskytte lodgen mod de forskellige højvande forskelle der forekommer i Amazonas vor vandet godt kan stige med op til 15 meter afhængig af nedbør.


Lodgen har 8 bungalower der ligger i trætops højde med dejlig udsigt over søen og regnskoven. 3 af bungalowerne ligger direkte ud mod søen og er noget dyrere en de andre. Alle bungalower er udstyret med private badeværelser, toilet, ventilator og balkon med hængekøje.

Restauranten der også befinder sig oppe mellem træerne er bygget i rustik stil med lange træbænke udhugget af træstammer samt borde af samme slags. Måltiderne serveres i buffet stil.

Materialet der er brugt for at bygge Juma Lodge har man nøje udvalgt for at ikke påvirke miljøet i nærheden av lodgen og for at ikke forstyrre den økologiske balance i naturen.



Udflugterne fra Juma Lodge er meget gode og varierende og giver besøgeren en meget genuin oplevelse af at være i kontakt med naturen, dyr og lokalbefolkning.

Rejs til Juma Lodge med Brasilienspecialisten

www.brasilienspecialisten.dk

Uakari Lodge Amazonas Brasilien

Uakari Lodge ligger i naturreservatet Mamiruá og det tager cirka 1,5 time med motorsejlbåd fra byen Tefé

Ud til Uakari. Navnet Uakari kommer fra den lille abe med det røde ansigt. Selve lodgen består i 7 flydende dele lavet i træ og tagene af palme blade.

Lodgen er blevet bygget af flydende tømmer og de forskellige dele hænger sammen med flydende broer. Lodgen er bygget efter nøje omtanke for at respektere miljøet.

Man bruger solenergi, regnvand og et lukket afløbssystem er nogle af de metoder. Lodgen har kun 10 værelser med kapacitet for 20 personer dette for at undgå for store grupper ad gangen som kan virke forstyrrende på omgivelserne.

I de centrale dele af denne flydende struktur findes receptionen og restauranten, bar, TV rum, bibliotek samt et lille konference lokale. Lodge tilbyder vaske service.

Der findes 10 store værelser på 25 m² vær med sin egen terrasse, badeværelse med varmt vand, toilette og to store senge. Vinduerne har myggenet og udsigt mod regnskoven og floden.
Der servers tre måltider om dagen det for det meste består af megen frugt, frugtjuicer fra regionen samt fiskeretter. Der serveres ikke rødt kød.

I baren kan man købe både brasilianske og udenlandske drikkevarer.

Uakari Lodge har sin egen transport som består af motorbåde og kanoer. Motorbådene kan tage op til 6 personer og er overdækkede for at beskytte mod regn og sol. Da plads er begrænset så bør man ikke have mere en 15 kilo bagage med per passagerer ud til lodgen. Rundt omkring Uakari finnes et flertal forskellige vandrestier som bruges for observation af flora og fauna. Den lille abe med det røde hoved kan ses vildt i naturen men for at opleve dem tager man ud meget tidligt om morgenen en udflugt man ikke bør gå glip af når man besøger Uakari Lodge

Rejser til Brasilien med Brasilienspecialisten
Uakari Lodge med Brasilienspecialisten

Mamirauá Reservatet i Brasilien

Mamirauá reservatet ligger i staten Amazonas i Brasilien i et område mere kendt som Midt Solimões, hvor de to floder Solimões og floden Japurá mødes. Dette er det største reservat udviklet for at beskytte et flodsystem i Amazonas. Reservatet er beskyttet gennem de forende nationers traktat der hedder Ramsar udviklet for at beskytte og bevare denne type af flodsystemer over hele kloden.

Vandstanden stiger normalt i floden Solimões med cirka 10 til 12 meter og dette sker grundet det regnvand og smeltevand fra Andesbjergene. Med smeltevandet fra Andesbjergene følger en masse sedimenter der indeholder en mængde materiale og stof der bliver til føde for de mange forskellige dyrearter og fiske e i regionen. Dyrelivet observeret i Mamirauá består af mange sjældne arter. Grundet de meget svære forhold under oversvømningsperioden overlever kun de dyrearter der kan tilpasse sig de hurtige forandringer der kommer med flodens forskel i vandstand. Neden nogle historiske overblik af dannelsen af Mamirauá Reservatet.

1983 – Biologen Márcio Ayres påbegynder en socio-økologisk studie af den hvide Uakari abe.
1984 – Forslag til dannelsen af Mamirauá Ecologic Station bliver præsenteret for den brasilianske regering.
1990 – Staten Amazonas deklarerer området med et areal af 1.124.000 hektar Mamirauá Ecological Station.
1992 – Mamirauá Civil Society dannes af forskere fra WCS, Goeldi Museum og INPA.
1996 – Staten Amazonas danner en ny kategori af beskyttet område under navnet SDR og Mamirauá bliver det første under denne nye kategori.
2003 – Vinder Mamirauá pris for den bedste økoturisme destination som udgives af Conde Nast Traveler Magazine vært år. Samme år vider reservatet også priset for "Sustainable Tourism" fra bladet Smithsonian Magazine og USTOA conservation Travelers Foundation.

Ønsker du at besøge Mamirauá reservatet arrangerer Brasilienspecialisten rejser til Brasilien og Uakari Lodge som ligger midt i Mamirauá reservatet.

Rapelling i Bonito

De første ca. 15 meter er klippespalten trang. Med begge hænder kan jeg og min makker røre begge sider af klippespalten. Vi bevæger os meget langsomt. Længere nede åbner sig et fantastisk hvælvet rum med meget fint, kunstnerisk formede vægge. Vi forsætter med at rappelle i jævnt tempo, så et kort ophold og videre et stykke ned ad linen. En stor del af hulen ligger i tusmørke, mens andre dele bliver lyst op af solens stråler, der virker som en kæmpe projektør under nedfarten. Jeg har nu fuldkommen tillid til rebets bæreevne og afslapper musklerne. Remmene omkring lår og liv virker som en svævende stol. Omkring halvvejs kommer en flåde til syne. Den ligger uden bevægelse langt under os, dér hvor linerne ender. Der slækkes på linerne og vi falder synkront ca. 10 meter - tænk, hvad man kan nå at lære i et øvelsestårn på 30 min. Det var den tid det varede at fire sig op og rappelle ned fra et 10 meter høje tårn, og samtidig en forudsætning for at deltage i det rigtige eventyr.

2. etape under vand Linerne bliver løsnet fra kroppen. Rundt omkring - både over og under vandet - står en masse eventyrslotte af den slags som børn former med strandsand og vand, der i det rigtige blandingsforhold kan flyde mellem fingrene og klaske lag på lag af dråbeformet sand. Luftflasker, dykkerdragter, oppustelige veste, masker og finner var bragt i forvejen og lå klar til os på flåden. Vi bliver kommanderet i vandet - en gruppe på tre, deriblandt to brasilianere. Vandet føles helt tilpas gennem dykkerdragten. 18 grader varmt. Vi roder lidt med udstyret, som flyder i vandet. Det gælder om at få krænget vesten på, få fastgjort luft- og dybdemåler og så lige tjekke, at luftflasken er fuld. Med tommel og pegefinger formet som et O gives OK-tegn! Vi er på vej ned, mens luftbobler stiger mod overfladen. På ti meter samles gruppen på et lille plateau. Skønt at svæve, føle sig vægtløs. Orienteringen under vand er i tre dimensioner. Det forstærker oplevelsen. Billederne, lyset og farverne er fra en anden verden, og alligevel trygt med en instinktiv følelse af at have været her før.

Safari i Pantanal - rejseskildring af journalist Klaus Hybler - Refúgio Ecológico Caiman

Vejen er lige med en horisont, der falder og stiger i takt med bilens bevægelser. På trods af varme og udeblivelse af regn i et par uger, så er græsset på Cerrado (brasiliansk savanne) lysende grønt. Selvsåede træer dukker op hist og pist. Filmen kører videre, og scenen ændrer sig kun en anelse på den 236 km lange strækning. Lidt udenfor landsbyen Miranda, som er kendt for sportsfiskeri med chance for at fange den op til 80 kilo tunge Pintado, drejer bilen ad en rød jordvej. Vejen svarer igen ved at ryste os og sende store støvskyer op fra hjulsporene.

Palmetræer gror på savannen, og cebuer hvidt kvæg med fedtpukkel, oprindeligt fra Indien græsser i tusindvis. Vi er kommet ind på Refúgio Ecológico Caiman: en farm der opdrætter omkring 27.000 cebuer, giver særlig pleje til den smukke hyacintara, og samtidig huser og beværter et par håndfulde turister i sand luksus. Da bildøren smækker i, bliver vi modtaget af et kor af fuglestemmer. En flok parakitter letter, ibis vader omkring og lader som om de ejer stedet. En falk står næsten stille under træet i nærheden. Det hele virker som om vi er kommet til et sted, hvor alle de smukke og sjældne fugle har besluttet at slå sig ned.

Refúgio Ecológico Caiman har stolte traditioner, der går tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor englændere her på stedet, som nogle af de første i Pantanal forsøgte at holde kvæg. Dengang var farmen, mens det stadig var tilladt at nedlægge vilde dyr, tillige et yndet sted for jægere, der gik efter hoveder fra jaguar, puma og kapivar. Den sidste art var for begyndere. I familie med hamsteren, bare 128 gange større og med forholdsvis langt brunt strithår. Meget let at holde af, og så kan man observere kapivarerne på meget tæt hold.

Inger Nielsen & Anders Aagaard Poulsen - I og omkring Rio de Janeiro

Vi vil gerne sige Jer tak for en fantastisk Brasilienstur. Vi blev modtaget af en utrolig engageret og sød guide, Geiza i lufthavnen. Hun gjorde hele turen til en speciel oplevelse, både fordi hun var meget vidende og fordi hun indrettede turene efter vores behov. Rio er en dejlig by og på rundturen get to know Rio tilrettelagde Geiza turen så vi fik gået meget og set mange flotte bygninger og kirker.

Turen til den botaniske have var også udbytterig. Den atlantiske regnskov var en helt fantastisk oplevelse, både turen derop og byen Bananaal og ikke mindst vandreturene og opholdet på pousadaet hos Lilly og Bruno.

Vi følte at vi fik en helt speciel behandling og uovertruffen mad og atmosfære. Det er en utrolig luksus at have egen guide. Vandreturene gav et fint indblik i regnskovens økosystem og guiderne vidste utroligt meget om planter og dyr. Svømmeturen over floden til og turen ned til vandfaldet gav kriller i maven. På vej til færgen til Ilha Grande så vi en spændende kaffefarm. Ilha grande en meget dejlig ø med mulighed for gode vandreture, flotte strande og en spændende historie.

Vi fik en fin rundvisning i byen af Geiza. Det var specielt at opleve det lille samfund på øen og den tryghed man følte ved at færdes. Turen var utroligt godt tilrettelagt og vi var tryg ved forløbet hele vejen igennem. Det var noget besværligt at få bekræftet flybilletterne hjem, da pousadaværterne ikke ville hjælpe. Heldigvis trådte Geiza også der hjælpende til. Vi glæder os til en anden gang at komme til Brasilien.

Trekking- og campingtur i nationalparken Chapada Diamantina, Bahia

Dag 1:
Vi havde dagen før mødt vores lokale guide, Ari, for at få lidt at vide om hvad vi gik ind til. Ari var vokset op i Lencois med sine 9 søskende og en far som var gammel diamant-minearbejder. Det var fra ham han havde lært ruterne i bjergene at kende. Ari gav os instrukser om ikke at medbringe for meget tøj og udstyr, da vi selv skulle bære tingene i vores rygsække. Et par bukser, 2 par T-shirts, badetøj, 2 par sokker og nogle gode vandresko. Vi skulle også medbringe lidt at drikke til starten af turen, men resten af dagene skulle vi drikke fra vandfaldene og floderne. Vi startede klokken 9.00 fra hotellet hvor vi blev kørt til udkanten af byen. Herfra skulle vi vandre de næste mange timer. Den første forhindring kom snart. Af med skoene, for nu skulle vi over den første flod. Det var dog ikke så svært, som vi først troede. Stenene var ikke glatte, men strømmen var stærk. Vel overstået gik turen op ad i nogle timer. Her skulle man enten være i god form eller blot stædig som jeg. Terrænet er nemlig hårdt, da man går meget på sten, så man skal hele tiden koncentrere sig om, hvor man sætter fødderne. Vores kok Fabio mødte vi undervejs. Han gik meget for sig selv, da han ikke kunne engelsk. Han bar på vores telte og mad til alle 4 dage, mens vores guide bar på vores liggeunderlag og soveposer.

Efter ca. 3 timer nåede vi toppen og sikke en udsigt. Nu kunne vi nyde vores anstrengelser med en udsigt bestående af fladt landskab i det fjerne samt bjerge med floder og vandfald hele vejen rundt omkring os. Her nød vi vores frokost, som vi havde fået udleveret ved turens start. Den bestod af en dejlig sandwich, en juice som var iskold, da den havde været frossen fra turens start, et æble og en energi-bar + et stykke kage. Nok til at gøre de fleste mætte.

Efter lidt afslapning i solen gik turen ned ad. Vi så flere floder og et næsten tropisk område med store skønne træer. Hele tiden kunne Ari fortælle os om de træer og planter vi gik forbi. Alle havde de en eller anden funktion. Mange af dem havde helbredende effekter, såsom blade mod hoved- og mavepine samt bark til at rense sår. Alle planter som de lokale stadig bruger den dag i dag. Herefter nåede vi endeligt et vandfald, hvor vi kunne svømme. Det var koldt, men meget forfriskende. Luftfugtigheden er enorm, så det dejligt at blive kølet ned og desuden når man også at blive godt beskidt undervejs. Mest rart var dog nok bare at slappe af. Som sagt er terrænet hårdt at gå i, og på et tidspunkt syrede mine ben godt.

Efter et bad og en mindre lur til vores guide, gik turen videre op og ned langs en af floderne til vi nåede campsite kl. ca. 15.30. Det lå lige ved siden af et vandfald, så her kunne kokken få vand til vores mad. Nu var der tid til at lave ingenting, hvilket faktisk var rart. Klokken 6 bliver det mørkt, og så var aftensmaden også klar. Den blev nydt på stenene rundt omkring sammen med to andre vandrehold, som viste sig skulle samme vej som os. Vi så dem dog gerne først om aftenen ved campen. Det var meget hyggeligt at man havde nogle andre man kunne snakke med. Vi gik rimeligt tidligt i seng, da man var træt efter en lang dag, men at sove var ikke helt så nemt alligevel. Liggeunderlaget var meget tyndt, og jorden var hård som sten. Desuden var teltet ikke særligt stort så er du omkring de 180 cm høj, så bed om et større telt inden turens start.

Tips: Husk en pandelampe gerne en til hver, da det bliver mørkt meget tidligt. Samt husk også en god bog eller noget andet som I kan underholde jer med om aftenen.

Dag 2:
Stille og roligt begyndte folk at vågne i lejren. Vi tog tøj på i teltet, pakkede vores ting og gik ned til floden hvor vi vaskede os lidt en etagevask som man vist kalder det. Herefter var morgenmaden klar og masser af den ? frugt, havregrød, ost, brød, kiks og meget mere. Nu var man rustet til endnu en dag. Dog var det ene ben godt ømt fra dagen før, men man skulle blot lige i gang. Efter 1 times gåtur langs floden endte vi ved næste campsite. Her stod teltet allerede klar. Vores kok Fabio var ikke bare god til at lave mad, men også hurtig som en ørn på klipperne. Her lagde vi vores ting, og tog kun én rygsæk med vores kamera, badetøj og vand. Nu gik turen videre til Brasiliens højeste vandfald i frit fald. 420 meter højt. Vandringen tog os igennem en flot regnskov langs floden, hvor vi så aber og smukke fugle.

Heldigvis så vi ikke de mange taranteller vi ellers havde fået at vide levede ved flodbredden. De holdt sig væk! 2 timer tog det at komme frem, da terrænet var igen fyldt med sten og nogle af dem glatte af vandet fra floden, samt en jordbund fyldt med rødder fra træerne, så man skulle passe på hvor man gik. En udfordring for en hver. Endelig nåede vi frem og endnu engang mødte vi et smukt syn. Vandfaldet indeholdte ikke så meget vand pga. den lange vej den havde ned. Blæsten fik det til at blive små regndråber eller rettere støvregn på vejen ned. Desværre var solen ikke fremme, så det blev for koldt til at sidde og spise frokost her, samt lysten til at svømme i søen dalede også. Så vi gik lidt tilbage og fandt nogle sten ved floden, som vi satte os tilrette på, mens Ari fandt frokosten frem fra sin rygsæk. Herefter gik turen tilbage samme vej og ankom til lejren omkring kl. 16.00. Maden ville være klar kl. 18.00, så imens badede vi i floden sammen med de andre. Endnu en dag var forbi.

3. Dag:
Da man ikke går så højt op hvad klokken er, så står de fleste blot op når det bliver lyst ved 7-tiden. Mens man pakker sine ting laver kokken morgenmad. Denne dag startede turen ca. kl. 9.00 og det gik op ad. Meget op ad! Vi skulle bestige Monkey Mountain.

Den har fået navnet efter en klippeformation som ligner ansigtet på en abe, men det kræver også, at man bevæger sig som en abe, hvis man vil op på alle fire. Stigningen var hurtig, så inden længe kunne man se ud over hele dalen. Efter ca. 2 timer op op op, nåede vi en flod, hvor der var tid til at slappe af, bade og få lidt at spise. Herefter gik turen videre til det vandfald, som vi havde set fra bunden dagen før. Cachoeira da Fumaça eller Det rygende vandfald på 420 meter. Da vi først var nået op på toppen af bjerget, var turen hertil ret nem i forhold til de andre dage. Det var fladt terræn på stier af jord. Da man nåede frem, mødte man pludselig flere turister. Det viste sig, at her kunne man tage til fra den nærliggende by, Capão, på en én-dags-tur. Her kunne man da også købe kolde øl og sodavander samt lidt at spise.

Vores guide bad os lægge os ned på klipperne, hvis vi ville kigge ned i dalen hvor vandfaldet endte. Det var nemlig så stejlt, så når man kiggede ud over skrænten kunne man mærke en stærk vind og sikke et sus man fik i maven. Pyha! Nu gik turen videre til byen Capão, og det var en tur godt ned ad bakke. Det tog omkring 2 timer inden man endelig nåede civilisationen og en dejlig kold øl igen. Vi blev indlogeret på et 2 stjernet Pousada i byens udkant, hvor der blev serveret middag klokken 19.00. Herefter var man klar til en god lur i en rigtig seng. Skønt!

4 Dag:
Dejligt at sove i en seng selvom den var ganske lille. Morgenmaden var forrygende. Alt var af egen avl papaja, ananas, bananer, frisk presset appelsinjuice, hjemmebagt brød, marmelade og æg. Godt at få lidt at spise inden man skulle gå de 23 km. der var tilbage til Lencois. Det var heldigvis en æselrute, så den var ikke lige så hård, som de andre dage, men et godt råd til dagens vandring er helt klart at tage lange bukser på. En stor del af turen er på smalle stier, så mine ben blev godt forrevet af de mange grene. Naturen på denne tur var anderledes end de andre dage, og vi tog nogle flotte fotos af flade områder hvor små bjerge stak op. Vi så igen en masse aber og planter, men ingen slanger eller edderkopper. Vi var godt smadret da vi nåede frem til Lencois. Våde om tæerne og meget trætte i benene. Vi havde heldigvis hørt fra de andre på turen, at de også havde meget trætte og ømme ben og fødder, så det var ikke bare os der var i dårlig form. Vi spurgte vores guide i hvilke sværhedsgrad han ville give denne tur. Han svarede at den klart lå i den hårde ende, hvilket fik os til at føle os lidt bedre tilpas over vores ømme kroppe. I Lencois fulgte vores guide os til et hotel, hvor vi fik lov til at låne et rum og et badeværelse, så vi kunne få os et dejligt bad samt få nyt tøj på, så man duftede lidt bedre end de andre dage. Nu var man endeligt et menneske igen - en oplevelse og udfordring rigere. Helt sikkert noget som børnebørnene skal høre om engang.

En Rejse til Brasilien er et møde med livsglæde!

En rejse til Brasilien og et møde med det brasilianske folk er et møde med verdens mest gæstfrie og festglade mennesker. Deres livslyst og positive energi smitter af på sanserne og bringer uundgåeligt smilene og glæden frem i alle. Den varme velkomst og gæstfriheden får mange at føle sig som de var på besøg hos en familie, de ikke før havde kendt til. Gennem de mange år vi har arrangeret rejser til Brasilien, har vi haft adskillige skandinaviske kunder, der begejstrede er vendt hjem og har beskrevet præcis sådan en følelse, de alle fornemmede ved mødet med Brasilien. Mange har vendt tilbage for at opleve mere af dette fantastiske land.

Som mennesker der selv har boet i Brasilien, der selv har rejst landet tyndt og selv har brasilianske venner, koner og børn, er vi godt klar over hvad det er som skaber denne unikke fornemmelse: Det er simpelthen fordi, det er så nemt at føle sig tilpas og velkommen.

Vi har lavet denne blog fordi vi synes at flere skal have muligheden for at læse om andre menneskers oplevelser i dette magiske land. Fortæl os om dine rejser i Brasilien, dine møder med folket, ture og oplevelser og del dine erfaringer med andre der skal til Brasilien eller har været i Brasilien.

Savner du sol, lys og livsglæde er Brasilien lige noget for dig.

Kaj Jensen

Brasilienspecialisten

Det Brasilianske Karneval 2009

Det er svært forstå hvor meget karnevalet betyder i Brasilien – hvis man ikke lige er brasilianer. Det er sammen med den meget folkloristiske bondefest San Juan i juni årets vigtigste begivenhed og vender op og ned på al ting.

Karnevalet er en skøn og vild blanding af traditioner, musik, intens dans, utrolige kostumer, familiefest og løssluppenhed. Det er sjovt at se på, men fantastisk og helt ubeskriveligt spændende at være med til.

Karnevallet i Rio de Janeiro er det mest berømte med deres store, moderne Sambódromo, hvor de mange samba-skoler danser forbi og dyster om både publikums bifald og dommer-panelets gunst. Det er et gigantisk show og TV-transmiteres over hele Brasilien. Omkring samba arenaen er der et hektisk liv i gaderne – og et af stederne hvor man virkelig fornemmer karnevallets ånd, er på de store pladser og gaderne bagved sambódromo, hvor samba-skolerne puster ud efter deres entré. Har man først forvildet sig herhen, fortsætter festen resten af ugen! Hele Rio emmer af fest når det er karneval tid.

Der er masser af å samba-skoler som ikke er med i det store optog, som sørger for at ingen ikke for sovet i mange dage. Hvert kvarter har deres Bloco eller Banda som de også kaldes med traditioner, historie og egne sange. Enhver kan gå med i optogene – og det er svært at lade være.

Karnevalet i Rio de Janeiro 2009 starter søndagen den 22. februar med de første samba skoler og de resterende om mandagen den 23. februar. Dørene åbner klokken 17:00 og der er en lille åbnings ceremoni klokken 20:00. De fleste mennesker ser mellem 3 og 5 sambaskoler på en aften og tager hen til Sambódromo ved 22:00 tiden.

Neden finder du programmet for karnevallet 2009 i Rio de Janeiro
2009 års Sambaskole Parade tabel

Starter Søndag den 22.februar Mandag den 23. februar
21.00 Império Serrano Porto da Pedra
22.05 - 22.20 Grande Rio Salgueiro
23.10 - 23.40 Vila Isabel Imperatriz
00.15 - 01.00 Mocidade Portela
01.20 - 02.20 Beija-Flor Mangueira
02.25 - 03.40 Unidos da Tijuca Viradouro



Kaj Jensen