Gigantiske Cumbuco

Selvom byens størrelse er til at overse, så kender de fleste kitesurfere alligevel til det brasilianske fiskerleje Cumbuco, der ligger i delstaten Ceara små 30 km. nord fra Brasiliens femtestørste by Fortaleza.
Byen huser i dag 2800 indbyggere og gennemgår i øjeblikket en rivende udvikling fra at være en ukendt landsby til i stigende grad at forvandle sig til en verdenskendt legeplads. En udvikling som de lokale politikere, der holder til i nabobyen Caucaia, endnu ikke helt har forstået potentialet af. Derfor snyder førstehåndsindtrykket af byen meget let de fleste når man ankommer til Cumbuco. De offentlige kroner, eller reais som valtuaen i flertal hedder i Brasilien, bruges der ikke ret mange af her. Der ligger skrald i gaderne og alt bærer præg af at være træt og nedslidt.
Med lidt velvilje opdager man dog at Cumbuco gemmer på et skattekammer af rigdom og oplevelser. For man kommer ikke til byen for at studere arkitektur eller kunst. Her kommer Cumbuco hurtigt til kort. Men naturen og kulturen lever i bedste velgående i byen. Den studeres bedst levende og på nært hold.
Først kulturen. Brasilianerne i Cumbuco er glade for besøg fra udlandet. Det mærker man tydeligt. Bevæger man sig ned på stranden og over til de lokale fiskere, så vil de gerne fortælle om deres arbejde og tage en med på en sejltur.
Og det er mere interessant end man måske umiddelbart skulle tro. Fiskerne er nemlig usædvanligt hårdhudede. De benytter sig på vandet af såkaldte Jangadaer, der er et lavtbundet træskib med et enkelt sejl. Det minder mest om et bredt windsurfbrædt med trekantet surfsejl af stof. Der er intet sted at søge ly for vejret og intet lastrum at placere fangsten i. Alligevel sejler fiskerene uden at hæve øjenbrynet op til 60 km fra kysten og sover gerne flere nætter på vandet på den flade rig - under åben himmel. Men for at komme så langt skal båden først søsættes. Det sker via stammer af palmetræer som placeres foran og forneden båden, alt i mens fiskerne i fælles flok er sammen om at skubbe de tunge Jangadaerne over stranden og ud i vandet. Bestræbelserne er dog sjældent nytteløse, da det tilstødende hav er særligt rigt på fisk og skaldyr.
De bringes dagligt fra bådene og ind til Cumbucos bymidte, nærmere bestemt fiskestanden, hvorfra man kan købe ferske fisk og friske skaldyr.
Fiskemarkedets varer har ikke har været nedfrosset, da alt er nyfanget og opbevaret i spande fyldt med saltvand for at holde friskheden ved lige. Et kilo hummer (eller langustere) koster lige under 10 reais (30 kr.) Det beløb får man som oftest to store hummere eller tre små for.
Ved tilberedning dyppes hummerne hele i kogende vand tilsat masser af salt i to til tre minutter. Derefter tages hummeren op, skjoldet flækkes med en meget skarp kniv, og halen skæres over i leddene. Serveres med ristet brød, garneres med limefrugter og tilføres hvidløg efter behag. Easy living! Når man nu alligevel har købt limefrugter ind til aftensmaden kan man ligeså godt gemme nogle stykker til den brasilianske nationaldrink - Caipirinha - der består af seks limebåde der mortes i et glas, hvorefter det fyldes med knust is, rørsukker og Cachaca, der er brændevin lavet på rørsukker. Alt laves lokal eller vokser lige om hjørnet.
Kulturen omfatter også Capoeira, der er en kampdans oprindeligt skabt i det 16.årh. af afrikanske slaver, der blev fragtet til Brasilien som arbejdskraft. De kunne ikke boksetræne i det åbne, da det hurtigt ville blive bragt til ende af slaveejerne, hvorfor de måtte ty til at forklæde deres kampsportstræning som en lokal dans. Capoeira udøves i Cumbuco fast hver tirsdag, torsdag og søndag. Det sker i byens indrætsområde og på pladsen i midtbyen. Her er alle velkomne til at deltage for blot 10 reais om måneden (30 kr.). Her lærer man lynhuritigt de lokale at kende. Har man mod på mere og spøger man de lokale så vil alle gerne lære fra sig på stranden. De elsker det og sætter en ære i at videregive færdigheden. Selvom Capoiera er en dans, så skal man ikke undervurdere det. Capoiera er fysisk lige så hårdt som boksning og rigtigt god træning.
Naturen:
Her vokser alt det vi danskere mangler derhjemme. Og sjovt nok så ligner de ikke det man køber i supermarkedet i Danmark. Frugterne er nemlig frisk herovre og bliver ikke tilskåret eller forberedt den lange skibsfragt til Europa. Det betyder at kokosnødder er store, grønne og saftige (et hul til sugerøret og så er der frisk og velsmagende kokosvand -ikke mælk) og bananaer fåes i alle mulige størrelser. Samtidigt så vokser rørsukker, lime, mango, passionsfrugt og ananas i næsten alle folks haver. Man har rigt mulighed for at leve sundt og billigt.
Solen og vinden er nok det som tiltrækker de fleste folk til Cumbuco. Delstaten Ceara er i brasilien kendt som solskinsstaten, hvilket er noget man hurtigt får at føle på kroppen hvis solcremen glemmes om morgenen. Der er året rundt så varmt at man ikke behøver andet end shorts og klipklappere (de berømte brasilanske Havaianas kan købes overalt og koster ikke mere end mellem 12 og 16 reais - 36 kr. til 48 kr. parret - modsat derhjemme hvor de i reglen koster 300 kr.). Om aftenen kan man tage en T-shirt på, men det er ikke for at holde varmen. Luften holder sig over de 30 grader og temperaturen i vandet lige under.
Men det er for alvor vinden som har gjort Cumbuco populært og kendt. Området er intet mindre end en magnet når det gælder vind, hvilket er rart da det virker kølende på den solvarme krop. I perioden Juli til December blæser det så meget at kitesurfere fra hele verden drager til det lille fiskerleje hvor havet bliver ligeså meget legeplads som levebrød. Ceara ligger nemlig lige der hvor det blæser mest. Det skyldes at det frodige Amazonas i indlandet danner en masse varme der i enorme mængder pumpes op i atmosfæren, mens vinde (trade winds) i sammenstød over og under Ækvator-linien fra havsiden også sender luft i opadgående retning i en region der kaldes Intertropical Convergence Zone. Al den opstigende luft skal ned et-eller-andet sted og det er præcis her at Ceara ligger placeret. Derfor blæser det i vindmånderne ofte mellem 8 og 15 sekundmeter, hvilket er som skabt til kitesurfernes drager. Vinden starter som oftest omkring 10 tiden om morgenen og løjer af ved aftentide. Det er om morgenen at vinden drejer fra at blæse fra land til at blæse skråt ind mod land. Og i modsætning til derhjemme har man i Cumbuco alene brug for shorts når man bevæger sig ud i vandet, hvilket betyder at våddragten skal efterlades i skabet.
Mens vinden for det meste er konstant og stabil så er strandene i Ceara altid lange og brede. Det gør området særdeles velegnet til begyndere og giver mulighed til de øvede for at tage lange ture med vinden i ryggen uden det store kantgreb (downwindere). Det sker alt i mens en beach-buggy (strandbiler lavet af ombyggede folkevognsbobler) følger med langs stranden altid klar til at samle en op når man bestemmer sig for at søge ind til land.
Fra Cumbuco by er der 8 km. til flatvandssøen Cauipe, hvor kitesurfere med hang til hop og rotationer holder til, mens der er 15 km til bølgespottene Taiba og yderligere 30 til Paracuru.