En rejse til Brasilien og et møde med det brasilianske folk er et møde med verdens mest gæstfrie og festglade mennesker. Deres livslyst og positive energi smitter af på sanserne og bringer uundgåeligt smilene og glæden frem i alle. Den varme velkomst og gæstfriheden får mange at føle sig som de var på besøg hos en familie, de ikke før havde kendt til. Gennem de mange år vi har arrangeret rejser til Brasilien, har vi haft adskillige skandinaviske kunder, der begejstrede er vendt hjem og har beskrevet præcis sådan en følelse, de alle fornemmede ved mødet med Brasilien. Mange har vendt tilbage for at opleve mere af dette fantastiske land.
Som mennesker der selv har boet i Brasilien, der selv har rejst landet tyndt og selv har brasilianske venner, koner og børn, er vi godt klar over hvad det er som skaber denne unikke fornemmelse: Det er simpelthen fordi, det er så nemt at føle sig tilpas og velkommen.
Vi har lavet denne blog fordi vi synes at flere skal have muligheden for at læse om andre menneskers oplevelser i dette magiske land. Fortæl os om dine rejser i Brasilien, dine møder med folket, ture og oplevelser og del dine erfaringer med andre der skal til Brasilien eller har været i Brasilien.
Savner du sol, lys og livsglæde er Brasilien lige noget for dig.
Kaj Jensen
Brasilienspecialisten
No comments:
Post a Comment