Trekking- og campingtur i nationalparken Chapada Diamantina, Bahia

Dag 1:
Vi havde dagen før mødt vores lokale guide, Ari, for at få lidt at vide om hvad vi gik ind til. Ari var vokset op i Lencois med sine 9 søskende og en far som var gammel diamant-minearbejder. Det var fra ham han havde lært ruterne i bjergene at kende. Ari gav os instrukser om ikke at medbringe for meget tøj og udstyr, da vi selv skulle bære tingene i vores rygsække. Et par bukser, 2 par T-shirts, badetøj, 2 par sokker og nogle gode vandresko. Vi skulle også medbringe lidt at drikke til starten af turen, men resten af dagene skulle vi drikke fra vandfaldene og floderne. Vi startede klokken 9.00 fra hotellet hvor vi blev kørt til udkanten af byen. Herfra skulle vi vandre de næste mange timer. Den første forhindring kom snart. Af med skoene, for nu skulle vi over den første flod. Det var dog ikke så svært, som vi først troede. Stenene var ikke glatte, men strømmen var stærk. Vel overstået gik turen op ad i nogle timer. Her skulle man enten være i god form eller blot stædig som jeg. Terrænet er nemlig hårdt, da man går meget på sten, så man skal hele tiden koncentrere sig om, hvor man sætter fødderne. Vores kok Fabio mødte vi undervejs. Han gik meget for sig selv, da han ikke kunne engelsk. Han bar på vores telte og mad til alle 4 dage, mens vores guide bar på vores liggeunderlag og soveposer.

Efter ca. 3 timer nåede vi toppen og sikke en udsigt. Nu kunne vi nyde vores anstrengelser med en udsigt bestående af fladt landskab i det fjerne samt bjerge med floder og vandfald hele vejen rundt omkring os. Her nød vi vores frokost, som vi havde fået udleveret ved turens start. Den bestod af en dejlig sandwich, en juice som var iskold, da den havde været frossen fra turens start, et æble og en energi-bar + et stykke kage. Nok til at gøre de fleste mætte.

Efter lidt afslapning i solen gik turen ned ad. Vi så flere floder og et næsten tropisk område med store skønne træer. Hele tiden kunne Ari fortælle os om de træer og planter vi gik forbi. Alle havde de en eller anden funktion. Mange af dem havde helbredende effekter, såsom blade mod hoved- og mavepine samt bark til at rense sår. Alle planter som de lokale stadig bruger den dag i dag. Herefter nåede vi endeligt et vandfald, hvor vi kunne svømme. Det var koldt, men meget forfriskende. Luftfugtigheden er enorm, så det dejligt at blive kølet ned og desuden når man også at blive godt beskidt undervejs. Mest rart var dog nok bare at slappe af. Som sagt er terrænet hårdt at gå i, og på et tidspunkt syrede mine ben godt.

Efter et bad og en mindre lur til vores guide, gik turen videre op og ned langs en af floderne til vi nåede campsite kl. ca. 15.30. Det lå lige ved siden af et vandfald, så her kunne kokken få vand til vores mad. Nu var der tid til at lave ingenting, hvilket faktisk var rart. Klokken 6 bliver det mørkt, og så var aftensmaden også klar. Den blev nydt på stenene rundt omkring sammen med to andre vandrehold, som viste sig skulle samme vej som os. Vi så dem dog gerne først om aftenen ved campen. Det var meget hyggeligt at man havde nogle andre man kunne snakke med. Vi gik rimeligt tidligt i seng, da man var træt efter en lang dag, men at sove var ikke helt så nemt alligevel. Liggeunderlaget var meget tyndt, og jorden var hård som sten. Desuden var teltet ikke særligt stort så er du omkring de 180 cm høj, så bed om et større telt inden turens start.

Tips: Husk en pandelampe gerne en til hver, da det bliver mørkt meget tidligt. Samt husk også en god bog eller noget andet som I kan underholde jer med om aftenen.

Dag 2:
Stille og roligt begyndte folk at vågne i lejren. Vi tog tøj på i teltet, pakkede vores ting og gik ned til floden hvor vi vaskede os lidt en etagevask som man vist kalder det. Herefter var morgenmaden klar og masser af den ? frugt, havregrød, ost, brød, kiks og meget mere. Nu var man rustet til endnu en dag. Dog var det ene ben godt ømt fra dagen før, men man skulle blot lige i gang. Efter 1 times gåtur langs floden endte vi ved næste campsite. Her stod teltet allerede klar. Vores kok Fabio var ikke bare god til at lave mad, men også hurtig som en ørn på klipperne. Her lagde vi vores ting, og tog kun én rygsæk med vores kamera, badetøj og vand. Nu gik turen videre til Brasiliens højeste vandfald i frit fald. 420 meter højt. Vandringen tog os igennem en flot regnskov langs floden, hvor vi så aber og smukke fugle.

Heldigvis så vi ikke de mange taranteller vi ellers havde fået at vide levede ved flodbredden. De holdt sig væk! 2 timer tog det at komme frem, da terrænet var igen fyldt med sten og nogle af dem glatte af vandet fra floden, samt en jordbund fyldt med rødder fra træerne, så man skulle passe på hvor man gik. En udfordring for en hver. Endelig nåede vi frem og endnu engang mødte vi et smukt syn. Vandfaldet indeholdte ikke så meget vand pga. den lange vej den havde ned. Blæsten fik det til at blive små regndråber eller rettere støvregn på vejen ned. Desværre var solen ikke fremme, så det blev for koldt til at sidde og spise frokost her, samt lysten til at svømme i søen dalede også. Så vi gik lidt tilbage og fandt nogle sten ved floden, som vi satte os tilrette på, mens Ari fandt frokosten frem fra sin rygsæk. Herefter gik turen tilbage samme vej og ankom til lejren omkring kl. 16.00. Maden ville være klar kl. 18.00, så imens badede vi i floden sammen med de andre. Endnu en dag var forbi.

3. Dag:
Da man ikke går så højt op hvad klokken er, så står de fleste blot op når det bliver lyst ved 7-tiden. Mens man pakker sine ting laver kokken morgenmad. Denne dag startede turen ca. kl. 9.00 og det gik op ad. Meget op ad! Vi skulle bestige Monkey Mountain.

Den har fået navnet efter en klippeformation som ligner ansigtet på en abe, men det kræver også, at man bevæger sig som en abe, hvis man vil op på alle fire. Stigningen var hurtig, så inden længe kunne man se ud over hele dalen. Efter ca. 2 timer op op op, nåede vi en flod, hvor der var tid til at slappe af, bade og få lidt at spise. Herefter gik turen videre til det vandfald, som vi havde set fra bunden dagen før. Cachoeira da Fumaça eller Det rygende vandfald på 420 meter. Da vi først var nået op på toppen af bjerget, var turen hertil ret nem i forhold til de andre dage. Det var fladt terræn på stier af jord. Da man nåede frem, mødte man pludselig flere turister. Det viste sig, at her kunne man tage til fra den nærliggende by, Capão, på en én-dags-tur. Her kunne man da også købe kolde øl og sodavander samt lidt at spise.

Vores guide bad os lægge os ned på klipperne, hvis vi ville kigge ned i dalen hvor vandfaldet endte. Det var nemlig så stejlt, så når man kiggede ud over skrænten kunne man mærke en stærk vind og sikke et sus man fik i maven. Pyha! Nu gik turen videre til byen Capão, og det var en tur godt ned ad bakke. Det tog omkring 2 timer inden man endelig nåede civilisationen og en dejlig kold øl igen. Vi blev indlogeret på et 2 stjernet Pousada i byens udkant, hvor der blev serveret middag klokken 19.00. Herefter var man klar til en god lur i en rigtig seng. Skønt!

4 Dag:
Dejligt at sove i en seng selvom den var ganske lille. Morgenmaden var forrygende. Alt var af egen avl papaja, ananas, bananer, frisk presset appelsinjuice, hjemmebagt brød, marmelade og æg. Godt at få lidt at spise inden man skulle gå de 23 km. der var tilbage til Lencois. Det var heldigvis en æselrute, så den var ikke lige så hård, som de andre dage, men et godt råd til dagens vandring er helt klart at tage lange bukser på. En stor del af turen er på smalle stier, så mine ben blev godt forrevet af de mange grene. Naturen på denne tur var anderledes end de andre dage, og vi tog nogle flotte fotos af flade områder hvor små bjerge stak op. Vi så igen en masse aber og planter, men ingen slanger eller edderkopper. Vi var godt smadret da vi nåede frem til Lencois. Våde om tæerne og meget trætte i benene. Vi havde heldigvis hørt fra de andre på turen, at de også havde meget trætte og ømme ben og fødder, så det var ikke bare os der var i dårlig form. Vi spurgte vores guide i hvilke sværhedsgrad han ville give denne tur. Han svarede at den klart lå i den hårde ende, hvilket fik os til at føle os lidt bedre tilpas over vores ømme kroppe. I Lencois fulgte vores guide os til et hotel, hvor vi fik lov til at låne et rum og et badeværelse, så vi kunne få os et dejligt bad samt få nyt tøj på, så man duftede lidt bedre end de andre dage. Nu var man endeligt et menneske igen - en oplevelse og udfordring rigere. Helt sikkert noget som børnebørnene skal høre om engang.